Regeringen vil give...
 
Notifications
Clear all

Regeringen vil give stemmeret til udlandsdanskere


(@newsman)
Active Member
Tilmeldt: 1 år siden
Indlæg: 5
Topic starter  

Regeringen vil give stemmeret til udlandsdanskere

Hvis du bor i udlandet, skal du have mulighed for at stemme til folketingsvalg. Noget et ekspertudvalg, som regeringen vil nedsætte, skal undersøge mulighederne for.

Det siger Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, til Jyllands-Posten.

- Jeg ved godt, at det er et vidtgående synspunkt. Men jeg mener helt principielt, at hvis man er dansk statsborger, så burde man kunne stemme til folketingsvalg, siger Løkke til avisen.

Ifølge Grundloven skal du have fast bopæl i Danmark for at stemme til et folketingsvalg.

Men der er undtagelser for bestemte grupper. Alle kan blandt andet søge om lov til at stemme til folketingsvalg, hvis man bor i udlandet to år eller mindre.

Ifølge Jyllands-Posten bor der omkring 250.000 danskere i udlandet. 2500 af dem kunne stemme, sidst der var folketingsvalg i 2022.

Kilde: Regeringen vil give stemmeret til udlandsdanskere (DR)



   
Citer